Korrekturlæsning og sprogvask – den lille pakke

Klar til aflevering?
Eller drukner opgaven i lange sætninger og snørklede forklaringer? Giver teksten mening for andre end dig? Og hvordan er det nu lige med kommareglerne?
Du har skrevet en akademisk opgave eller rapport med deadline lige om lidt. Du har godt styr på opgaveskrivning, men kender værdien i, at få teksten arbejdet igennem af en udenforstående. Til dig anbefaler jeg den lille korrekturlæsningspakke.

Den sidste finish – kort og godt
KommuniCare læser din tekst igennem og hjælper dig med sprogvask og korrekturlæsning, så opgaven står skarpt og klar til aflevering. Her får du rettet stave- og slåfejl, tegnsætning og grammatik. Jeg kommer f.eks. med forslag til sproglige ændringer i din tekst og påpeger, hvis der er passager, der er svære at forstå. Der tages udgangspunkt i den enkelte sætningsstruktur, og det tilstræbes, at budskabet kommer frem så tydeligt og kortfattet som muligt. Jeg kigger dog ikke på sammenhængen mellem afsnit og helheden generelt – her skal du op i den store pakke.
Vejledning foregår via mail. Jeg skriver direkte i det dokument, du sender til mig. På den måde har du mine kommentarer på skrift. Har du efterfølgende brug for en mundtlig opfølgning, finder vi også ud af det.

Få hjælp til:

  • Grammatik og tegnsætning
  • Let sprogvask af sætningsstrukturer
  • Opgaver på bachelor, diplom, master- og kandidatniveau

Ved bestilling af korrektur og sprogvask – den lille pakke indbetales et á conto beløb på kr. 500,00. Du modtager en kvittering og beløbet fratrækkes den endelige faktura.

“Jeg vil varmt anbefale Annes hjælp til alle. I forbindelse med min afsluttende opgave på Specialuddannelsen i Anæstesiologisk Sygepleje, har jeg gjort brug af Anne til korrekturlæsning. Hun har arbejdet hurtigt og effektivt og kom med gode ideer til, hvordan jeg kunne højne det akademiske niveau i opgaven.
Det var en rar fornemmelse, at kunne aflevere en opgave som er læst igennem af én som ved, hvordan en god opgave kan udformes. For mig havde det stor betydning, at Anne har stor erfaring i sundhedsfaglige opgave”.
Louise Støvring

”Anne hjalp mig med korrekturlæsning af min masterafhandling, da jeg afsluttede Executive Master i Corporate Communication. Jeg skrev om branding og co-creation, og selvom det ikke er Annes fagområde, var hendes hjælp meget mere end blot komma-retning. Hun kom også med værdifulde input til mine forskellige tvivlsspørgsmål omkring opbygning af opgaven. Det var også værdifuldt for mig, at hun havde en meget opmuntrende og konstruktiv tone i såvel vores mundtlige som skriftlige kommunikation. Jeg kan på det varmeste anbefale Anne. ”
Jeannette Refstrup, direktør og kommunikationsrådgiver i Strup & Strup Kommunikation

Kontakt mig på tlf. 40 40 79 28 eller info.kommunicare@gmail.com og hør hvordan jeg kan hjælpe dig